Stemmen som instrument – på Vestjyllands Højskole

Om sommeren har jeg kurser af en uges varighed sammen med Kristian Skov og en korleder på Vestjyllands Højskole i Ringkøbing. Der er flere forskellige kurser at vælge mellem, og de skifter fra år til år. Kige efter kurser for sangere og musikere på kortekurser.dk, hvor du kan se ugeskemaer og læse mere om det enkelte kursus.

På kurserne vil du møde andre stemmenørder og sangere og du kan bruge hele ugen på virkelig at udforske din stemmes muligheder og klange. Vi starter med sangerkrop og opvarmning hver morgen og i løbet af ugen kommer vi så igennem alt fra klangfarver, volumenkontrol, improvisation, solosang, masterclasses og meget, meget mere.

Desuden får du en uge med højskoleaktiviteter med foredrag, tur til Vesterhavet, hvor vi kan bade, smukke omgivelser lige ned til Ringkøbing Fjord og den lækre, økologiske mad på Vestjyllands Højskole.

Vel mødt!